Forside

Hvem er vi?

Bestyrelsen

Nøglepersoner

Hvad er sket siden sidste opdatering?

Nyt fra Bestyrelsen

Aktuelt nu!

Link til vores
Facebookside


Kontakt: 

Kalender

Beretninger

Gallerier

Handelspladsen

Nyt fra Motor-
historisk Sam-
råd


http://motorhistorisk.dk/

Links


Seneste opdatering 22.05.2018.
Webmaster

 

 

 

 

THYLØBET 16. Juni 2013

Overskriften på dette THYLØB må være : regn – regn – regn !

MEN- som en af løbsdeltagerne sagde: " det regnede da nu ikke hele tiden, der var da lidt afveksling med både lyn, torden og skybrud"!
det er da vist kun en ægte Thybo, der kan se så "lyst" på det uvejr, vi var ude i.

Nu til det positive. THISTED FORSIKRING var i år hovedsponsor for løbet. Der var i alt 97 køretøjer og ca. 250 personer tilmeldt. Der
var stillet et stort, flot festtelt op på det grønne område ved hovedbygningen, og ud over løbsdeltagerne havde THISTED FORSIKRING,
via dagspressen, inviteret ALLE interesserede til flot morgenbord.

KL. 7.30 var alt klar til at modtage de mange gæster. Løbsledelsen havde travlt med at gelejde de flotte veterankøretøjer på plads. Erik
Oddershede, standsmæssigt klædt på i sort vadmelshabit med Dannebrogsordenen på reversen og den bløde filthat på toppen, indtog
traditionen tro sin speakerplads på ladet af klubbens lastbil, hvorfra han bød løbsdeltagerne velkommen og gav en orientering om
veteranklubbens arbejde.

Kl. 8.30 blev det første køretøj kaldt frem. Erik oplyste ejerens navn, køretøjets alder, model og særpræg. Med ca. et minuts interval blev
køretøjerne sendt ud på ruten, som gik over Vilsund, Skyum, Harring, Hørsted, Legind og ad Kystvejen til Vorupør, gennem skoven til
Tvorup, Vang, Nystrup, og Klitmøller for tilsidst at komme i mål ved MONTRA HOTEL HANSTHOLM. Løbsledelsen havde valgt en
virkelig flot rute, hvor man rundede både fjord, sø og hav samt oplevede vores smukke og varierede landskab i THY NATIONALPARK.

På ruten var indlagt 8 poster.

Post 1 - Kystvejen i Thisted - gæt kunstneren og årstal for opstilling af skulptur THISTED PIGEN

Post 2 - Vilsund - pilekast

Post 3 - Hørsted - put penge i vandspand og ramme en skål

Post 4 - Ove sø – sætte pris på reparation på af havareret bil

Post 5 - Vorupør – sætte mål på kilerem

Post 6 - Tvorup – gætte forskellige ølmærker 5 ud af 10 prøver

Post 7 - Klitmøller – gætte sum af pengetank

Post 8 – Hotel Hanstholm – gætte blæksprutter.

På Hotel Hanstholm ventede frokostbordet på løbsdeltagerne, der efter den 78 km. lange køretur havde en god appetit, og – uhm – lækkert
og rigeligt mad.

Formanden Helge Gedebjerg takkede sponsorer og medhjælpere. Herefter var der uddeling af de mange, flotte præmier.

Af veteranklubbens 650 medlemmer kunne vi glæde os over, at der var deltagere helt fra Aalborg til Esbjerg, tillige 17 køretøjer med venner fra
Norge, men de rigtige SEJE i dag må være de 7 veteran Mc-ère, der fuldførte hele (vand)løbet – FLOT !

Der er helt sikkert mange flere af klubbens medlemmer, der gerne ville have deltaget, men det er nødvendigt at sætte grænsen ca. 100 deltagere,
da det ellers af tidsmæssige årsager vil være umuligt at gennemføre løbet.

Fra THY VETERANBIL KLUB og LØBSLEDELSEN skal lyde en STOR TAK til vore sponsorer:

THISTED FORSIKRING - VESTJYSK BANK – THY BILSYN – THISTED BRYGHUS – HOTEL HANSTHOLM - HOTEL THISTED
– THISTED AUTOKØLER – HANSTHOLM TURISTREJSER - NORS VVS og BLIKKENSLAGERFORRETNING – HANSTHOLM DÆKCENTER
– FORD THISTED - CITROEN THISTED – PEUGEOT THISTED – MERCEDES – THYBOBILER – B.B.BILER.

                                                                            
Inga J.


                                           
                                                Vi har fået denne begejstrede beretning ind fra en af deltagerne
:
 

Tusind tak for endnu et virkelig godt tilrettelagt, og godt afviklet Thyløb 2013. Det er fantastisk, at i gang på gang kan finde så smukke ture rundt i
hele THY, sjove, spøjse poster hvor viden og held bestemt ikke er uden betydning.
 
Det er en fremragende  god reklame for sponsorer, veteranbilklubben og ikke mindst Nationalpark Thy. Vil gerne sige jer alle tak for gode oplevelser.
Vi møder kun smilende og venlige mennesker rundt på hele turen. Vi synes også der er grund til at takke alle sponsorer – uden dem ingen Thyløb -  det
er jeg næsten helt sikker på.

Jeg vil gerne foreslå, at klubben tager kontakt til TV MidtVest og anmoder dem om, at lave et program som omhandler hele løbet fra start til slut. Det
er jeg ret sikker på ville være i rigtig mange seeres interesse og følge disse prægtige køretøjer gennem det smukke landskab, med indlagte opgaver.  Det
er måske TV MidtVest, som skal være hovedsponsor til det løb?
 
Vi glæder os til Thyløbet 2015 – på gensyn.
 
De bedste hilsner
-          Og god sommer til alle
 
Gunhild og Teddy Schnefeldt
Alslev, Varde
                                       

                                    Deltagerlisten med de enkelte køretøjers opnåede point og placering kan ses her:                                                             



Der blev selvfølgelig også taget en masse billeder i løbet af dagen. Et nænsomt udvalg vises her neden under.

Der blev taget i alt ca. 350 billeder, og de kan naturligvis ikke bringes her på siden, MEN følg nedenstående link til et Webalbum, netop oprettet
til lejligheden, og her vil alle billederne være tilgængelige.                                             
 

                                         https://www.flickr.com/photos/97562005@N02/albums

                                                       
                                                                       
Billeder fra Morgenkaffen og starten

              

                   

                                                            

 

                                                                                    Billeder ude fra ruten og nogle af posterne

              

              

                   
 

              


                                                                                Billeder fra frokosten og præmieoverrækkelsen