Forside

Hvem er vi?

Bestyrelsen

Nøglepersoner

Hvad er sket siden sidste opdatering?

Nyt fra Bestyrelsen

Mindeord om Tove Pedersen

Aktuelt nu!

Link til vores
Facebookside


Kontakt:

Kalender

Beretninger

Gallerier

Handelspladsen

Nyt fra Motor-
historisk Sam-
råd


http://motorhistorisk.dk/

Links

Medlemsliste, køretøjsliste og køretøjsgalleri



Seneste opdatering 09.02.2018.
Webmaster

 

 

 

 



På denne side kan du altid læse det seneste nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd.

Seneste nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd.

 

Nyhedsbrev til abonnenter - Februar 2018
(Næste nyhedsbrev udkommer 1. marts 2018)

Første registrering eller senere

 
Siden man fra 1996 har kunnet få historiske nummerplader til sit veterankøretøj, har formuleringen i Registreringsbekendtgørelsen været:

”En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer, der svarer til køretøjets art og tidspunktet for køretøjets første registrering.”

Filosofien var og er for så vidt stadig væk, at når et køretøj restaureres, føres det tilbage til udseende og fremtoning, som da det var fabriksnyt. Det giver derfor god mening, at nummerpladen så også svarer til køretøjets første registrering.

Imidlertid er der køretøjer, der har ”udfordringer” ved denne fremgangsmåde, og problemet er primært de bagerste nummerplader. Tager vi nu for eksempel Jaguar XK150, så har man fra fabrikkens side gjort sig umage med at forme bagsmækken, så den passer fint til de kvadratiske bagplader, man har i England….

Modellen blev produceret fra 1957 til 1961, og på det tidspunkt var nummerpladerne i Danmark rektangulære op til 405 x 106 mm. Kvadratisk bagplade, der er 230 x 200 mm, er efter reglerne ikke en mulighed, da de først kom med Centralregisterets indførsel i 1966.

Vi ser det samme med VW Type 1, Fiat 500 og 600, idet disse biler jo rent faktisk ikke har helt samme problem som Jaguaren, og hvor der rent faktisk godt kunne monteres en rektangulær bagplade – det så bare ikke så fikst ud.

US biler er et kapitel for sig. De oprindelige US biler, der kørte i Danmark, var typisk samlet i Europa og fik nogle særlige Europa kofangere på, der gav plads til de større europæiske nummerplader, men i dag er det de færreste US biler, der ikke er importerede, og der er det ofte et problem at montere de historiske plader.

SKAT og for så vidt også Motorhistorisk Samråd udviklede så over tid en praksis, at disse køretøjer jo så måtte have et senere registreringsnummer fra efter 1966, hvor de kvadratiske nummerplader kom. Det betyder så, at man ikke kan få lokale plader.

Denne praksis havde faktisk ikke hjemmel i registreringsbekendtgørelsen, så ved en af de seneste ajourføringer af bekendtgørelsen gjorde Motorhistorisk Samråd i et høringssvar opmærksom på dette og foreslog ordene ”og senere” tilføjet.

SKAT var lydhør, så teksten i § 75 stk. 2 nu lyder:

”En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer, der svarer til køretøjets art og tidspunktet for køretøjets første registrering eller senere.”

Man må så anføre, at køretøjet er restaureret, som da det handledes første gang efter 1966 og blev omregistreret….

Ja ja – lidt har også ret!
 
Michael Deichmann
Motorhistorisk Samråd

Afgift for manglende partikelfilter


Siden 1. april 2010 har alle ejere af dieseldrevne personbiler og dieseldrevne varebiler, der er registreret senere end den 18. marts 2009, betalt det såkaldte partikeludledningstillæg på kr. 1.000 årligt, hvis altså bilen ikke er udstyret med et godkendt partikelfilter.

Fra 1. januar 2017 gælder denne regel også for dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, også hvis det er registreret før den 18. marts 2009, altså også for veterankøretøjer.

Forud for lovbehandlingen i 2016 protesterede Motorhistorisk Samråd i vores høringssvar over, at man tog de historiske køretøjer med i denne ordning. Vi fandt ikke den gang, som vi heller ikke gør i dag, nogen rimelighed i, at man pålægger historiske køretøjer montering af partikelfilter eller alternativt en ekstra afgift. Det vil ofte ikke være praktisk muligt at montere et partikelfilter på så gammel en bil, og det vil desuden betyde at man skal gå på kompromis med det historiske.

I vores høringssvar bad vi desuden politikerne om at tage højde for, at historiske køretøjer generelt ikke forurener særlig meget, når de heller ikke bruges ret ofte. Desuden kunne vi oplyse om, at i følge vores opgørelser er der blot 8-900 køretøjer af den type, der er indregistreret, hvorfor det provenu som staten ville gå glip af, ved at undtage de historiske køretøjer for et krav om partikelfilter, vil være i størrelsesordenen kr. 200.000

Desværre lyttede man ikke til vores anbefaling, hvilket betyder, at vi i dag har en afgift for manglende partikelfilter på et veterankøretøj.

Det skal dog retfærdigvis siges, at partikeludledningstillægget reduceres til 25 % på en veteranbil på samme måde som den almindelige vægtafgift. Tillægget for manglende partikelfilter på varebiler indfases i perioden 2017 til 2019. Det betyder, at den årlige sats for tillægget udgør for en dieseldrevet veteranvarebil 100 kr. i 2017, 150 kr. i 2018 og 250 kr. årligt fra 2019 og frem.

Man kan se de oplysninger SKAT har registreret om sin varebil, ved at slå registreringsnummeret op i Motorregistret. Oplysningerne om partikelfilter findes i fanen ”Tekniske oplysninger”.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd

 

 

Nyhedsbrev til abonnenterne - Januar 2018
(Næste nyhedsbrev udsendes 1. februar 2018)


 

 

Vi går målrettet efter året der kommer

Her mens 2017 rinder ud, er det tid til at gøre sig overvejelser om året, der går på hæld, samt se på hvad vi skal rette blikket mod i 2018.
 
Årsmøde 2017
Vi har netop overstået vores årsmøde i Middelfart, den 25. november, hvor mange deltagere fra Samrådets medlemsklubber mødte frem. Vi havde den store sal på Comwell, og der er sagtens plads til flere næste år, så tøv ikke med at møde frem og hør, hvad hvert medlems 23 kr. i kontingent går til.
 
Årsmødet løb af stablen ifølge vores vedtægter, som denne gang blev rettet til og udvidet idet et par nye paragraffer blev tilføjet. De nye vedtægter åbner nu mulighed for museer mv. kan optages som støttemedlemmer og en ny paragraf stadfæster det forretningsudvalg der har eksisteret i nogen tid. De nærmere betingelser kan læses på Samrådets hjemmeside, hvor vedtægterne i deres helhed er at finde.
 
Det var lykkedes os at overtale Kristian Pihl Lorentzen (trafikordfører fra Venstre og medlem af Folketingets Præsidium) til at komme og fortælle bl.a. om sagsgangen for loves snørklede tilblivelse og dermed belyse hvorfor vi f.eks. ikke kan få gennemført nogle af de tiltrængte forenklinger indenfor vores interesseområde, så hurtigt, som vi gerne vil. Det var godt at høre det fra en, der har med håndværket at gøre, og som samtidig interesserer sig kraftigt for netop de historiske køretøjer. Men som Kristian Pihl sagde med et citat fra Peter Plys: "Ting tager tid......" Vi kunne dog samtidig glæde os over en uforbeholden ros fra politikerens side, idet han sagde, at MhS' tilgang til møder med politikere altid var velforberedt, samt at vores viden på området var helt enestående. Kristian Pihl omtalte også et storstilet arrangement, der skal løbe af stablen i sensommeren 2018 under navnet: Bilens Dag. Det kommer der meget mere om senere og det første indledende møde er sat til den 4. januar på Jyllandsringen.
 
Ved årsmødet blev der lidt udskiftning i bestyrelsen/suppleanter. Vores mangeårige medlem, Henning Thomsen, havde valgt at træde tilbage. Henning beholder dog en vis tilknytning til MhS idet han fortsætter som vores nationale repræsentant i FIVA. Lars Genild fortsætter i den indflydelsesrige post i Legislation Commission. I Hennings sted blev Allan Snogdahl valgt ind og som ny suppleant valgtes Mikael Arngren.

Brændstofafgiften ændres ikke
Som interesseorganisation er det jo vores opgave at varetage vore medlemmers interesser, så allerede fra før sommerferien havde vi lagt op til - i forbindelse med forhandlingerne om ændrede afgifter på biler - at få en mere gennemskuelig og enkel afgiftsordning for biler ældre end 35 år. Nu kan ord jo fortolkes forskelligt, og når ret skal være ret, må vi vedgå, at det ikke er blevet værre. Den ændring, der angår brændstofafgiften, som iflg. lov nr. L-4 er blevet sat op fra 1.000 kr. til 6.000 kr. per liter et køretøj har ringere brændstoføkonomi end 20 km/l, kommer ikke til at berøre biler over 35 år. Veteranbiler kommer fortsat til at afregne efter 1.000 kr. per liter den går mindre end 16 km/l.
 
Endvidere omfattes veteranbiler af de generelle nedsættelser, der er i forhold til selve registreringsafgiften, hvilket er et plus. Der er her tale om nedsættelsen fra 105% til 85%.

Ny årgangsgrænse for kørsel af teknisk-historiske grunde
Ifølge lov L-18, som blev vedtaget lige i begyndelsen af december med ikrafttræden til 1. januar 2018, er der nu indført ændrede regler mht. prøvemærker. Det er interessant at bemærke, at man har nedjusteret årgangsgrænsen til de 30 år. Således kan synede og godkendte køretøjer køres på prøvemærker lejlighedsvist af teknisk-historiske grunde. Forskellen til i dag er dels årgangen, der i dag hedder 35 år som ændres til 30 år,og at køretøjet skal være synet inden for de seneste 8 år efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, uden at køretøjets nummerplader efterfølgende er inddraget på grund af mangler ved køretøjet. Tidligere skulle køretøjet blot være synet i nuværende ejers ejertid – som i princippet kunne være for 50 år siden. En vel acceptabel skærpelse og i virkeligheden nok en overset regel da de 8 år blev indført.

Minister lover dobbelt så mange beregninger, hurtigere end før.
Samtidig indføres med L18 en parallel beregningsmetode for registreringsafgiften, nemlig i forhold til handelsprisen. Som forventet vedtog man også med L18 forslaget om handelsværdi, hvor man fjernede ordet ”brugsværdi” og indsætter betegnelsen ”[den] almindelige pris ved salg til bruger her i landet indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov”. Man sætter også at ”Afgiften beregnet efter 1. pkt. (handelsværdien) kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.” I sin enkelhed betyder det at veterankøretøjer i fremtiden skal afregne registreringsafgift efter deres handelsværdi, dog kan denne handelsværdi ikke overstige nuværende beregning på 40% af nyprisen.

Det fremsatte forslag synes vi, står lidt i kontrast til hvad Skatteministeren lovede os i et brev af 6. oktober 2017, hvor han skriver: "...er det aftalt, at der arbejdes for gennemførelse af kortere sagsbehandlingstider i SKAT for fastsættelsen af registreringsafgiften for veteranbiler. SKAT arbejder på en konkret løsning."

Det forekommer os at gå lidt i den modsatte retning, når man foreslår at indføre endnu en beregningsmetode. Vi havde foreslået, at der blev gennemført en simpel afgift, hvor også menigmand ville kunne gennemskue hvad afgiften ville blive. Dette fremførte vi ved et møde med ministeren allerede den 13. september.

Det har været ønskeligt at skabe mere gennemskuelighed, og det er væsentligt at man inden der handles har overblik over om bilen er importeret fra ny med fuld afgift, eller senere som veteran med brugsværdien som grundlag. Det er nødvendigt med denne gennemskuelighed, fordi der er meget strikse krav til hvad man må med en veteran, sammenholdt med hvad man må med en bil, der er betalt fuld afgift på. Men som Kristian Pihl sagde: "Ting tager tid....."
Det betyder så, at nogle af de punkter vi vil fokusere på i det nye år, vil være dem, vi ikke fik gennemført med lov L-4 og L-18.
 
Stoleleg i Transportministeriet
Der ud over har vi også et udestående med Transportministeriet, som nu har sat sig mellem to stole hvad angår grænsen for veteranstatus. Er den 30 år eller 35 år? Vi har stillet transportminister Ole Birk Olesen (LA) et helt konkret spørgsmål: Hvorfor har Danmark to årgangsgrænser på 30 og 35 år, når resten af EU har en ren grænse på 30 år? I stedet har vi  denne underlige blanding, hvor inkonsekvensen er rådende. Svaret, som vi netop har modtaget, er blot en gentagelse af den seneste lovtekst (som vi selv kan læse), men et totalt manglende svar på spørgsmålet om HVORFOR?

Sluttelig vil vi i 2018 færdiggøre den nye designspecifikation for Historiske nummerplader og aflevere den til SKAT og derefter, sammen med SKAT, give et eksemplar til nummerpladefabrikanten Ketner-Utsch. Specifikationens første udgave blev færdiggjort sidste år og vist på årsmødet 2016, men såvel SKAT som Ketner-Utsch ønskede nogle mere operationelle tegninger og dem har vi nu fået fremstillet i løbet af 2017. Ved samme lejlighed vil vi så fortælle, at Skatteminister Karsten Lauritzen er helt åben overfor at udvide ordningen med historiske nummerplader til også at omfatte gule nummerplader, papegøjenummerplader, sorte plader til campingvogne, gamle nummerplader til anhængere og traktornummerplader. Dette sendes i udbud i 2020, hvor den nuværende kontrakt udløber.

Som det kan ses af ovenstående har 2017 været et godt år med adskillige fremskridt, men der er stadig mange områder, der mangler. Dem vil vi gå målrettet efter i 2018, men... Ting tager tid...

Steen Rode-Møller, Formand. 
 

 

 

 

Nyhedsbrev til abonnenter - December 2017
(udsendes til abonnenterne 2. januar 2018)

Vi skal beklage forsinkelsen på denne måneds nyhedsbrev - God hjul og godt nytår

Billedtekst: Efter nytår skal SKAT til at finde rundt i et meget farverigt og bredt marked for klassiske køretøjer, med et spænd fra de billigste biler og motorcykler til de dyreste eksotiske, for at sikre at værdien ikke sættes højere end 40% af den oprindelige nypris uden afgift.

Regeringsaftale skabte lys i en mørk tid

Lovbehandlingen af registreringsafgifterne går i disse dage ind i sin afgørende fase. Det er dels lovforslag L4, dels lovforslag L18. Begge lovforslag behandler veterankøretøjer.

L4 er en større omlægning af registreringsafgifterne, som en del af aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. Det har været væsentligt for aftalens parter at gøre registreringsafgifterne mere miljørigtige, altså pålægge de køretøjer med højt brændstofforbrug den største afgift.

L18 handler om flere omlægninger af forskellige lovgivninger, herunder afgiftsgrundlaget for veterankøretøjer. Sidstnævnte del tager hånd om en problematik Motorhistorisk Samråd har flaget op for år tilbage.
 
Facit gav heldigvis nul ændringer
Regeringsaftalen om en større omlægning af registreringsafgifterne er nu endeligt vedtaget i Folketinget ved 3. behandling torsdag den 9. november kl. 10.00. Den lovændring indeholder stort set ingen forværringer for de historiske køretøjer, men omvendt indeholder den heller ingen af de forbedringer MhS har foreslået, og som der er så væsentlige for det videre arbejde.

Fra flere sider i Folketinget er Motorhistorisk Samråd inden lovbehandlingen blevet lovet at veterankøretøjerne ikke skulle stilles værre end ved den gamle lovgivning, hvilket også er blevet facit til slut. Den nye lovgivning er stadig baseret på forkerte fakta, er stadig uigennemskuelig og er stadig skævvridende, og måske endda ikke lovmedholdig i forhold til EU-lovgivningen. Den sidste del har vi blandt andet stillet spørgsmål til i en henvendelse til Folketingets skatteudvalg, men ministeren har affejet spørgsmålet.
 
L4 træder i kraft med det samme.
 
Skat skal lære handelsværdien på veterankøretøjer
Lovbehandlingen af forslag L18 tager hånd om den problematik hvor de køretøjer, der bliver veteran er afskrevet til stort set 0 kroner i værdi, og som veteran skal betale afgift af 40% af nyprisen. Den løsning man har lagt frem og som blev vedtaget den 5. december er, at man fremadrettet skal tage udgangspunkt i køretøjets aktuelle handelsværdi, dog således at der for veteranerne bliver lagt et loft ind, der udgør 40% af nyprisen (uden afgift men inkl. moms)
 
Motorhistorisk Samråd er meget glade for at Folketinget har taget hånd om en problematik, som vi har flaget op ved mange lejligheder tidligere, da den har bedtyedet at det var dyrere at betale som veteran end inden den blev veteran. Vi finder dog at den nye metode ikke skaber tilstrækkelig gennemskuelighed i afgiftssystemet, faktisk betyder lovændringen at der tilføres endnu et lag på afgiftsloven, som man skal iagttage ved import. Desuden stiller vi os undrende overfor hvordan SKAT skal kunne fastsætte en handelsværdi på noget så individuelt som historiske køretøjer.
 
Vi i MhS vil følge SKATs håndtering af lovændringerne tæt, og vil naturligvis også fortsætte arbejdet med at få rettet lovgivningen til, så den bliver gennemskuelig og retfærdig.