Forside

Hvem er vi?

Bestyrelsen

Nøglepersoner

Hvad er sket siden sidste opdatering?

Nyt fra Bestyrelsen

Aktuelt nu!

Link til vores
Facebookside


Kontakt:

Kalender

Beretninger

Gallerier

Handelspladsen

Nyt fra Motor-
historisk Sam-
råd


http://motorhistorisk.dk/

Links

Medlemsliste, køretøjsliste og køretøjsgalleri



Seneste opdatering 17.04.2018.
Webmaster

 

 

 

 



På denne side kan du altid læse det seneste nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd.

Seneste nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    Nyhedsbrev til medlemsklubber og trykte medier - Maj 2018

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               (udsendes til abonnenterne 1. maj 2018

 

Motorhistorisk Køredag over hele landet


Siden 2007 har der været afholdt Motorhistorisk Køredag over hele landet på Grundlovsdag den 5. juni.

Tanken er at give alle mulighed for at opleve rigtige mange historiske køretøjer i trafik. Fra Motorhistorisk Samråds side vil vi opfordre ejerne af de historiske køretøjer til i vid udstrækning at bruge deres køretøj på dagen, tag den ned til bageren, eller kør i den til arbejdspladsen. Giv familien en tur til iskiosken om eftermiddagen, eller tag fri hele dagen og deltag i et af de mange arrangementer som klubberne står for.

Både på Sjælland, Fyn og i Jylland er der små og store arrangementer, der lokker veterankøretøjsejerne ud af garagerne.

Der er to meget store arrangementer, hvor man kan deltage selv og opleve de mange køretøjer. På Wedelslund Gods øst for Århus, mødes tusinder af køretøjer af enhver afskygning. Her er der adgang fra 9.00 – 17.00 ved forhåndstilmelding. Billetter kan købes på Veteranposten.dk
På Sjælland er det i Vestsjællandske Sorø det foregår. Det er Dansk Veteranbil Klub og Sjællands Motorveteraner, der står for køreture i dagens anledning, og Sorø by der står samling ud på eftermiddagen. Deltagelse er gratis.

Derudover er der en lang række lokale køreture arrangeret af lokale klubber, hvor turen går ud i det grønne med klapbord og madpakker. På Motorhistorisk Samråds hjemmeside kan man finde de lokale klubber, og spørge hvad de har af arrangementer den dag. Typisk er man velkommen til at deltage som gæst.

Vi ønsker alle en rigtig god køredag, og håber at se så mange som muligt på 2 eller 4 hjul denne specielle dag.
 
Johnny Rasmussen
sekretariatsleder
 

Fart på i Den Gamle By i Aarhus


Den Gamle By vil igen i år hylde de gode gamle køretøjer, når der afholdes ”Fart på” 2. og 3. juni 2018.
Igen i år vil Den Gamle By omdanne sine gader til et overflødighedshorn af smukke veterankøretøjer.
Først på året udsendte Den Gamle By en invitation til at komme og fremvise veteranbiler, veteranmotorcykler, veteranknallerter eller veterancampingvogne i museets unikke historiske omgivelser, når der er ”Fart på” 2. og 3. juni 2018.
 
Den Gamle By følger op på sidste års succes ved at udvide dagene til også at gælde for knallerter og campingvogne. I den Gamle Bys 1974-kvarter vil der være biler fra perioden 1940-1983. På torvet i byens ældre del vil der være biler fra perioden 1900-1939. Gamle redningskøretøjer fra Falck vil være placeret langs med åen, og knallerterne, som skal være fra før 1984, vil kunne beundres lidt længere nede ad gaden. På festpladsen vil man kunne se Campinglivets glæder fra dengang solen altid skinnede om sommeren.

Tilmeldingsfristen er længe slut, og der har været en overvældende tilstrømning - ikke mindst til alt, der har med gamle campingvogne at gøre. Den 16. april fik alle, der har været så heldige at komme med, besked. Så hvis du har tid og lyst, så kom og oplev stemning fra gamle dage og se vores alle sammens levende kulturarv.
 
Steen Rode-Møller
formand
 

Er din klub klar til Persondataforordningen?


I forbindelse med ikrafttrædelsen har mange klubber været i tvivl og endda nervøse for, om de efter denne dato nu behandler personlige oplysninger korrekt. Dette ikke mindst fordi, der fra EU's side er varslet store bøder, såfremt man overtræder forordningens regler.
For klubbernes vedkommende anbefaler MhS at følge disse retningslinjer snarest og ikke senere end den 25. maj 2018:
 
Hvordan må vi fortælle om nye medlemmer?
Når et nyt medlem melder sig ind, skal det klart fremgå under hvilke betingelser vedkommendes data benyttes. De data der er tale om, er navn, adresse, medlemsnummer og e-mailadresse - dersom vedkommende ønsker at opgive denne til offentliggørelse i klubblad eller medlemsliste. Alle øvrige oplysninger så som telefonnummer, oplysning om eventuelle køretøjer og andet vil kun være til internt brug i klubben - hvis man ønsker det. Altså ikke offentligt. Dette skal fremgå helt utvetydigt før indmeldelsen. For at være på den sikre side skal medlemmerne tilkendegive enten ved afkrydsning på indmeldelsesblanketten eller elektronisk, at de accepterer, at de afgivne oplysninger videregives til klubbens medlemmer.
Med offentligt menes at navn, adresse, medlemsnummer og evt. e-mailadresse (hvis man ønsker det) kan trykkes i et eventuelt klubblad under rubrikken "Nye Medlemmer".
 
Hvem holder styr på oplysningerne?
Den medlemsoversigt, som klubberne har i dag, og som bruges til at sende f.eks. klubblade ud efter eller kontingentopkrævninger, skal have en ansvarlig person - som oftest kasserer eller sekretær - som tilser, at de data medlemmerne har opgivet om dem selv holdes i et lukket forum, f.eks. en hjemmeside eller facebook, hvor der kun er adgang for medlemmerne via et password. Af datasikkerhedsmæssige grunde anbefales det, at der benyttes to usb-stik, hvor det ene indeholder medlemmernes informationer, således at disse bliver holdt adskilt fra den personlige computer i tilfælde af tyveri, brand eller sammenbrud. Det andet stik er back-up, som selvfølgelig indeholder de samme data. Det skal fremgå af klubbens love, at når et medlem melder sig ud, er den dataansvarlige forpligtet til at slette medlemmets data.
 
Må vi sende en medlemsliste ud til vores medlemmer?
Ja, det må man gerne. Men det skal kun være til klubbens medlemmer, og hvis ikke andet specifikt er meddelt skriftlig tilladelse til, må kun medlemsnummer, navn og adresse opføres i medlemslisten. Som ovenfor nævnt, kan klubben internt have flere detaljerede oplysninger fra medlemmerne, men de skal kun være tilgængelige via et password.
 
Hvilke oplysninger må gives om kontaktpersoner?
Når man melder sig ind i en klub, er det jo oftest, fordi man gerne vil kunne kontakte ligesindede og måske få hjælp til at løse et problem. Til det formål har de fleste klubber en bestyrelse, som af egen frie vilje har opgivet navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Dette selvfølgelig for at stå til rådighed for medlemmerne. Disse oplysninger findes generelt i klubbladet, på klubbens hjemmeside eller på facebook. Da oplysningerne er afgivet frivilligt vel vidende hvor de offentliggøres, er det ikke i strid med forordningen.
 
Afslutning
Nu er hele persondataforordningen ikke sat i verden for at skade os med gamle køretøjer. Men for at beskytte folk imod misbrug af deres personlige data. Derfor stiller man større krav til dem, der modtager disse oplysninger, og til hvordan oplysningerne håndteres. Med den tiltagende hacking tendens, hvor navne, CPR-numre, køretøjsoversigt og meget andet kan blive genstand for misbrug, for ikke at nævne et eventuelt salg af en medlemsliste over potentielle købere af bestemte varer til brug for et målrettet reklamefremstød - eller det, der er værre, er det nødvendigt, at vi er overordentlig påpasselige. Lad være med at blive bange for forordningen, men brug den sunde fornuft og følg de simple retningslinjer ovenfor. Så går det alt sammen.
 
Steen Rode-Møller
Formand
 
Link til ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:
  1. https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2018/04/Motorhistorisk_koeredag_2018.jpg
  2. https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2018/04/Den_gamle_by_MhS_2018.jpg
  3. https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2018/04/Persondata2-1.jpg

 

Nyhedsbrev til abbonenter - April 2018
(Næste nyhedsbrev udsendes 1. maj 2018)

Afgift efter forbrug er vejen frem for historiske køretøjer


I vores samfund er der specielt nogle institutioner, der er mere værd at lytte efter end andre. De vigtige er bl.a. Højesteret, Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Vismændene.
I denne leder vil jeg fokusere på den seneste rapport, der er kommet fra vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd.
 
Det Miljøøkonomiske Råds opgave er ifølge loven at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, ligesom rådet skal belyse effektiviteten i miljøindsatsen.
I den seneste rapport, offentliggjort den 27. februar, konkluderer rådet, at bilejere i årevis har betalt alt for høje afgifter. En yderligere tilskyndelse til at køre mindre og renere ved f.eks. øgede afgifter, endnu bedre katalysatorer og andre tekniske forbedringer er en helt forkert vej at gå. Den CO2-mæssige fordel, der herved ville kunne opnås, er økonomisk helt utilstrækkelig. Her kan man med fordel se på andre områder, hvor en langt større besparelse vil kunne opnås.
 
Rapporten fremhæver især to områder, hvor en omlægning af bilafgifterne ville kunne nytte. Det ene er en omlægning af afgifterne, således at man betaler for den faktiske brug af bilen. Det betyder, at to personer med helt ens biler, betaler i det nuværende system samme i afgifter, men den ene kører meget, den anden kun ganske lidt. Er det da retfærdigt, at begge beskattes ens? Nej, det er det ikke, siger vismændene i deres rapport! Bilerne bør beskattes i forhold til hvor meget de belaster miljøet.
 
Det andet område, der er fokus på, er er tid og sted. Rapporten fremhæver, at beskatningen bør lægges på kørsel, der foregår i myldretiden og i bymæssig bebyggelse. Her er belastningen højest og en afgift ville kunne regulere trafiktætheden og dermed udslippet.
 
Og hvor kommer de historiske køretøjer ind her?
Svaret er: Alle steder!
Historiske køretøjer kører i gennemsnit mellem 600 og 1500 km om året, afhængig af hvilken undersøgelse man læner sig op ad. Det er under 1/10 af hvad en gennemsnitlig brugsbil kører.
Historiske køretøjer benyttes ikke til køkørsel i myldretiden og historiske køretøjer benyttes sjældent til almindelig bykørsel.
 
Rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd peger endvidere på, at man skal være forsigtig med at lægge afgifterne på brændstoffet, da det vil kunne få store samfundsmæssige konsekvenser. I stedet skal der nok tænkes i løsninger hvor det enkelte køretøjs årligt kørte kilometer indberettes. For de historiske køretøjers vedkommende er en teknisk løsning til indbygning i f.eks. gamle biler og motorcykler en opgave, der bliver næsten umulig at løse.
 
Motorhistorisk Samråd vil gerne udtrykke sin meget klare tilfredshed med rapportens indhold. Den omtalte omlægning af afgifter er noget vi i Motorhistorisk Samråd har slået til lyd for i årevis. Når vi taler om bilafgifter må og skal der være er vis proportionalitet mellem de kørte kilometer, den deraf miljømæssige belastningsgrad og de afgifter der betales.
Nøjagtig som vismandsrapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd påpeger.
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

Er du sikker i din toldsag?


Har du styr på din importerede bils fragtpapirer? Hvis ikke kan blive meget dyrt og blive en  stort set umulig opgave at genskabe det tabte.
 
Vi har på det seneste fået et spørgsmål i sekretariatet om hvordan man dokumenterer, at der er betalt den told der er krævet ved importen af et køretøj. I langt de fleste tilfælde er de betalt ved udførsel fra frihavnen eller afregnet gennem shippingfirmaet. Mange importkøretøjer er også efter import blevet indregistreret med det samme, hvorefter tolddokumenter og andre fragtpapirer ikke har andet end affektionsværdi og historisk værdi for køretøjet. Der er dog også en del køretøjer der ikke indregistreres med det samme, enten fordi det ikke er økonomisk muligt for ejeren på nuværende tidspunkt at skulle finde de mange penge til registreringsafgiften, eller fordi køretøjet først skal renoveres for at komme igennem et udvidet registreringssyn, også kaldet et toldsyn.
 
Spørgsmålet vi har fået i Motorhistorisk Samråd, og som løfter sløret for en hidtil uset problematik, handler om en bil der er importeret fra USA i 1989. Den har så stået uregistreret i en samling siden da, og skal nu sælges. Da salget skal foregå her i foråret gennem et tysk auktionshus, har auktionshuset bedt den nuværende ejer om at fremskaffe dokumentation for at der er betalt de importafgifter man skal i EU. Det er altså ikke nok at sælger siger at det er i orden, han skal også dokumentere det. Hvordan gør man så det?
 
SKATs toldafdeling har ikke digital adgang til disse dokumenter, og hvis de i det hele taget har dem så gamle er de i hvert fald ikke elektronisk tilgængelige.  Det er den besked vi har fået ved kontakten til SKAT. Det vil sige at der så kun er to steder tilbage hvorfra dokumentationen kan fremskaffes fysisk. Det er fra første ejer af køretøjet i Danmark eller EU, eller fra importøren. Fragtfirmaerne vil nok ikke gemme meget gamle oplysninger på afsluttede sager, hvis det oprindelige fragtfirma i det hele taget stadig eksisterer.
 
Det efterlader en opfordring til os alle om at tage godt vare på dokumenter der vedrører importerede og andre køretøjer, da man aldrig ved hvornår man får brug for dem. Tag gerne kopier og scanninger af det hele, og gem også elektroniske scanninger på nettet, det findes der mange gratis steder til, og husk at dele informationerne om hvor de ligger, med dine nærmeste, der måske en dag har brug for at finde dem frem ved handel.
 
Hele denne problemstilling har også kastet lys over et andet problem. Der er i dag ikke told og moms mellem EU-lande, så derfor er den måske manglende dokumentation kun der, hvor et køretøj er kommet ind i Danmark eller EU. Ved søfragt fra eksempelvis USA, håndteres dette typisk af et shippingfirma, men hvad nu hvis det er en privat foretaget import fra et nærliggende land. Det er jo i sig selv ikke noget problem at købe en bil i Schweitz eller i Norge, og herefter køre den direkte hjem i garagen uden at betale det lovformelige ved grænsen.
 
Påtænker du derfor at købe en bil eller motorcykel fra et ikke-EU-land, hvad enten det er et der allerede er her i landet eller et der befinder sig i udlandet, vil det være en rigtig god ide at sikre sig, at der er betalt den told og moms, der skal betales ved importen, især hvis SKAT har svært ved at hjælpe med dokumentationen. SKAT har helt sikkert ikke svært ved at pålægge den nye ejer en ny told og moms, når køretøjet skal indregistreres. Så bliver det meget nemmere og billigere for alle, når alle veterankøretøjets dokumenter, hvis de stadig eksisterer, følger med ved handlen.

Johnny Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd

 

 

Nyhedsbrev til abonnenter - Marts 2018
(Næste nyhedsbrev 3. april 2018)


Er din klub klar til Persondataforordningen?


I forbindelse med ikrafttrædelsen har mange klubber været i tvivl og endda nervøse for, om de efter denne dato nu behandler personlige oplysninger korrekt. Dette ikke mindst fordi, der fra EU's side er varslet store bøder, såfremt man overtræder forordningens regler.

For klubbernes vedkommende anbefaler MhS at følge disse retningslinjer snarest og ikke senere end den 25. maj 2018:
 
Hvordan må vi fortælle om nye medlemmer?
Når et nyt medlem melder sig ind, skal det klart fremgå under hvilke betingelser vedkommendes data benyttes. De data, der er tale om, er navn, adresse, medlemsnummer og emailadresse - dersom vedkommende ønsker at opgive denne til offentliggørelse i klubblad eller medlemsliste. Alle øvrige oplysninger så som telefonnummer, oplysning om eventuelle køretøjer og andet vil kun være til internt brug i klubben - hvis man ønsker det. Altså ikke offentligt. Dette skal fremgå helt utvetydigt før indmeldelsen. For at være på den sikre side skal medlemmerne tilkendegive enten ved afkrydsning på indmeldelsesblanketten eller elektronisk, at de accepterer at de afgivne oplysninger videregives til klubbens medlemmer.

Med offentligt menes at navn, adresse, medlemsnummer og evt. emailadresse (hvis man ønsker det) kan trykkes i et eventuelt klubblad under rubrikken "Nye Medlemmer".
 
Hvem holder styr på oplysningerne?
Den medlemsoversigt, som klubberne har i dag, og som bruges til at sende f.eks. klubblade ud efter eller kontingentopkrævninger, skal have en ansvarlig person - som oftest kasserer eller sekretær - som tilser, at de data medlemmerne har opgivet om dem selv holdes i et lukket forum, f.eks. en hjemmeside eller facebook, hvor der kun er adgang for medlemmerne via et password. Af datasikkerhedsmæssige grunde anbefales det, at der benyttes to usb-stik hvor det ene indeholder medlemmernes informationer, således at disse bliver holdt adskilt fra den personlige computer i tilfælde af tyveri, brand eller sammenbrud. Det andet stik er back-up, som selvfølgelig indeholder de samme data. Det skal fremgå af klubbens love, at når et medlem melder sig ud er den dataansvarlige forpligtet til at slette medlemmets data.
 
Må vi sende en medlemsliste ud til vores medlemmer?
Ja, det må man gerne. Men det skal kun være til klubbens medlemmer, og hvis ikke andet specifikt er meddelt skriftlig tilladelse til, må kun medlemsnummer, navn og adresse opføres i medlemslisten. Som ovenfor nævnt, kan klubben internt have flere detaljerede oplysninger fra medlemmerne, men de skal kun være tilgængelige via et password.
 
Hvilke oplysninger må gives om kontaktpersoner?
Når man melder sig ind i en klub er det jo oftest fordi man gerne vil kunne kontakte ligesindede og måske få hjælp til at løse et problem. Til det formål har de fleste klubber en bestyrelse, som af egen frie vilje har opgivet navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Dette selvfølgelig for at stå til rådighed for medlemmerne. Disse oplysninger findes generelt i klubbladet, på klubbens hjemmeside eller på facebook. Da oplysningerne er afgivet frivilligt vel vidende hvor de offentliggøres er det ikke i strid med forordningen.
  
Forordningen er til for at hjælpe os.
Nu er hele persondataforordningen ikke sat i verden for at skade os med gamle køretøjer, men for at beskytte folk imod misbrug af deres personlige data. Derfor stiller man større krav til dem, der modtager disse oplysninger og til hvordan oplysningerne håndteres. Med den tiltagende hacking tendens, hvor navne, CPR-numre, køretøjsoversigt og meget andet kan blive genstand for misbrug, for ikke at nævne et eventuelt salg af en medlemsliste over potentielle købere af bestemte varer til brug for et målrettet reklamefremstød - eller det, der er værre, er det nødvendigt, at vi er overordentlig påpasselige. Lad være med at blive bange for forordningen, men brug den sunde fornuft og følg de simple retningslinjer ovenfor. Så går det alt sammen.
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

Håndbog for Torino Charteret


FIVAs håndbog er en vejledning, der giver praktisk vejledning om et ganske særligt emne, restaurering og vedligeholdelse af historiske køretøjer. Håndbogen sigter mod at bevare og sikre køretøjernes historie, herunder deres teknik, deres form, funktioner og dokumenterede historie, samt deres mange forskellige indflydelser på samfundet og dets indvirken på vores fælles sociale funktioner, samlet kaldet vores fælles motorhistoriske kulturarv. Dette charter følger af chartrerne fra Venedig, Barcelona og Riga, der fastsætter standarder for vedligeholdelse og bevarelse af historisk vigtige bygninger, skibe og jernbanevogne. Denne håndbog er nu tilgængelig gennem FIVA kontor.

Håndbogen blev allerede distribueret til deltagerne på FIVA Generalforsamling i Bukarest den 17. november 2017 og til medierne rundt om i verden.

Man kan downloade håndbogen gratis på engelsk og fransk, som PDF-filer fra FIVAs webside. Man kan også bestille en trykt version af Torino charteret ved at skrive til FIVA på office@fiva.org, prisen er € 15 ved forudbetaling via Paypal.

Johnny Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
 

Opdateret synsvejledning

  
Færdselstyrelsen har udsendt en ny opdateret version af Synsvejledningen. Vi har derfor gennemgået den for, om der skulle være relevante ændringer for de historiske køretøjer.

Det er der heldigvis ikke, faktisk kun et par positive tiltag. Den oplysning vi tidligere har givet om mulighed for at få synet de ellers forbudte 2-takts køretøjer er nu på plads. Med den nye synsvejledning har man gjort op med et regelsæt. vi har haft i en del år, der i praksis umuliggjorde at importere og indregistrere eksempelvis en Wartburg, en Trabant eller lignende med to-taks motorer i årgangene 1984 - 1990.

I den opdaterede synsvejledning har man også indskrevet 90% reglen, vi fik for veteranbilernes maksimale påhængsvægt sidste år, nu også skal gælde veteranlastbiler.

Synsvejledningen indeholder også præciseringer af betegnelsen ”egenvægt”, og ændring af første registreringsdato, hvor den dato ikke er korrekt angivet i forhold til køretøjets rigtige alder. Disse emner vil vi komme nærmere ind på i et af de kommende nyhedsbreve.

Johnny Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
 

 

 

 

Nyhedsbrev til abonnenter - Februar 2018
(Næste nyhedsbrev udkommer 1. marts 2018)

Første registrering eller senere

 
Siden man fra 1996 har kunnet få historiske nummerplader til sit veterankøretøj, har formuleringen i Registreringsbekendtgørelsen været:

”En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer, der svarer til køretøjets art og tidspunktet for køretøjets første registrering.”

Filosofien var og er for så vidt stadig væk, at når et køretøj restaureres, føres det tilbage til udseende og fremtoning, som da det var fabriksnyt. Det giver derfor god mening, at nummerpladen så også svarer til køretøjets første registrering.

Imidlertid er der køretøjer, der har ”udfordringer” ved denne fremgangsmåde, og problemet er primært de bagerste nummerplader. Tager vi nu for eksempel Jaguar XK150, så har man fra fabrikkens side gjort sig umage med at forme bagsmækken, så den passer fint til de kvadratiske bagplader, man har i England….

Modellen blev produceret fra 1957 til 1961, og på det tidspunkt var nummerpladerne i Danmark rektangulære op til 405 x 106 mm. Kvadratisk bagplade, der er 230 x 200 mm, er efter reglerne ikke en mulighed, da de først kom med Centralregisterets indførsel i 1966.

Vi ser det samme med VW Type 1, Fiat 500 og 600, idet disse biler jo rent faktisk ikke har helt samme problem som Jaguaren, og hvor der rent faktisk godt kunne monteres en rektangulær bagplade – det så bare ikke så fikst ud.

US biler er et kapitel for sig. De oprindelige US biler, der kørte i Danmark, var typisk samlet i Europa og fik nogle særlige Europa kofangere på, der gav plads til de større europæiske nummerplader, men i dag er det de færreste US biler, der ikke er importerede, og der er det ofte et problem at montere de historiske plader.

SKAT og for så vidt også Motorhistorisk Samråd udviklede så over tid en praksis, at disse køretøjer jo så måtte have et senere registreringsnummer fra efter 1966, hvor de kvadratiske nummerplader kom. Det betyder så, at man ikke kan få lokale plader.

Denne praksis havde faktisk ikke hjemmel i registreringsbekendtgørelsen, så ved en af de seneste ajourføringer af bekendtgørelsen gjorde Motorhistorisk Samråd i et høringssvar opmærksom på dette og foreslog ordene ”og senere” tilføjet.

SKAT var lydhør, så teksten i § 75 stk. 2 nu lyder:

”En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer, der svarer til køretøjets art og tidspunktet for køretøjets første registrering eller senere.”

Man må så anføre, at køretøjet er restaureret, som da det handledes første gang efter 1966 og blev omregistreret….

Ja ja – lidt har også ret!
 
Michael Deichmann
Motorhistorisk Samråd

Afgift for manglende partikelfilter


Siden 1. april 2010 har alle ejere af dieseldrevne personbiler og dieseldrevne varebiler, der er registreret senere end den 18. marts 2009, betalt det såkaldte partikeludledningstillæg på kr. 1.000 årligt, hvis altså bilen ikke er udstyret med et godkendt partikelfilter.

Fra 1. januar 2017 gælder denne regel også for dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, også hvis det er registreret før den 18. marts 2009, altså også for veterankøretøjer.

Forud for lovbehandlingen i 2016 protesterede Motorhistorisk Samråd i vores høringssvar over, at man tog de historiske køretøjer med i denne ordning. Vi fandt ikke den gang, som vi heller ikke gør i dag, nogen rimelighed i, at man pålægger historiske køretøjer montering af partikelfilter eller alternativt en ekstra afgift. Det vil ofte ikke være praktisk muligt at montere et partikelfilter på så gammel en bil, og det vil desuden betyde at man skal gå på kompromis med det historiske.

I vores høringssvar bad vi desuden politikerne om at tage højde for, at historiske køretøjer generelt ikke forurener særlig meget, når de heller ikke bruges ret ofte. Desuden kunne vi oplyse om, at i følge vores opgørelser er der blot 8-900 køretøjer af den type, der er indregistreret, hvorfor det provenu som staten ville gå glip af, ved at undtage de historiske køretøjer for et krav om partikelfilter, vil være i størrelsesordenen kr. 200.000

Desværre lyttede man ikke til vores anbefaling, hvilket betyder, at vi i dag har en afgift for manglende partikelfilter på et veterankøretøj.

Det skal dog retfærdigvis siges, at partikeludledningstillægget reduceres til 25 % på en veteranbil på samme måde som den almindelige vægtafgift. Tillægget for manglende partikelfilter på varebiler indfases i perioden 2017 til 2019. Det betyder, at den årlige sats for tillægget udgør for en dieseldrevet veteranvarebil 100 kr. i 2017, 150 kr. i 2018 og 250 kr. årligt fra 2019 og frem.

Man kan se de oplysninger SKAT har registreret om sin varebil, ved at slå registreringsnummeret op i Motorregistret. Oplysningerne om partikelfilter findes i fanen ”Tekniske oplysninger”.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd